Information om svømmeundervisning for alle 4. og 5. klasser i Stevns Kommunes skoler

Formålet med svømmeundervisning for skolebørn på 4. og 5. årgang i Stevns kommune er at skabe eller videreudvikle en interesse for svømning og fortrolighed med vand. Formålet er også, at eleverne lærer at blive selvreddende og til dels livreddende for at undgå drukneulykker.

 

De overordnede mål er at;

  • arbejde med de grundlæggende færdigheder som elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse
  • træne og udvikle elevernes færdigheder inden for de fire stilarter; rygcrawl, crawl, brystsvømning og butterfly i nævnte rækkefølge
  • lære eleverne metoder til at sikre sig selv i land
  • lære eleverne bjærgning, samt kendskab til og i nogen grad færdigheder indenfor livredning herunder også alarmering

De underordnede mål er at;

  • stimulere kroppens færdighedsudvikling
  • styrke kredsløb og puls
  • styrke kroppens muskulatur
  • øge antallet af børn der kan svømme
  • svømning er læring for livet

 Undervisningen

En svømmelektion varer 45 min. Den er opbygget efter nedenstående skabelon. (Enkelte gange er det faste program ændret af fx langdistancesvømning eller en større lærerstyret legeaktivitet.

  • 5 – 8 min. opvarmning i det lille bassin under opsyn af skolepædagoger med bassinprøve.
  • Ca. 3 min. INFO. Eleverne samles på tørområde for at få korte beskeder fra svømmelærerne.
  • Ca. 30 min. undervisning på to niveauer: Begynder/let øvede og let øvede/øvet. Holdene har hver sin svømmelærer. Svømmelærerne skifter hold hvert kvartal.
  • 10-12 min.: Fordybelses- lege- og vippetid.
  • 3 min. til at forlade vandet og få redskaber på land, så der er klar til næste klasse. (som samtidig er i opvarmningsbassinnet)
  • Indholdet i undervisningen er styret af den enkelte instruktør, men fælles mål er at kunne bestå en given svømmeprøve ved afslutningen af det enkelte forløb. For 4. årgangs vedkommende efter et års undervisning, for 5. årgangs vedkommende er det efter ca. 9 lektioner. Svømmeprøverne er udfærdiget af Dansk Svømmeunion i samarbejde med Dansk Skoleidræt
  • Uddybning af målsætning
  • At arbejde med de grundlæggende færdigheder som elementskift, vejrtrækning, balance og bevægelse.
  • De fire grundlæggende færdigheder er en forudsætning for indlæring af de fire stilarter, og øvelser i de grundlæggende færdigheder er med til at skabe en motiverende og alsidig undervisning. Der arbejdes i alle lektioner med færdighederne dog mere i begyndelsen af forløbet end i slutningen.
  • Elementskift: At skifte kontrolleret fra et element til et andet fx: Fra land til vand. Fra vand til plade. Fra plade til plade.
  • Vejrtrækning: At have effektiv og hensigtsmæssig vejrtrækning i forbindelse med vandaktivitet.
  • Balance: At kunne holde balancen fx: Der trænes i at sidde, stå eller ligge på en plade i vandet, hvilket øger evnen til at kunne opretholde balancen i den vandretliggende stilling enten på maven eller ryggen i stilarterne.
  • Bevægelse: At foretage en bevægelse med henblik på at skabe fremdrift eller rotation fx: Kolbøtter i vand. Skoddebevægelser i vand.
  • At træne og udvikle elevernes færdigheder inden for de fire stilarter; rygcrawl, crawl, brystsvømning og butterfly i nævnte rækkefølge

Undersøgelser viser, at børn har svært ved at koordinere de mange delelementer stilarten brystsvømning består af; påbegyndelse af armtag, påbegyndelse af bentag, pause ved afslutning af disse og vejrtrækningen, der udføres for hvert eneste arm/bentag. Derfor vil den første stilart, der arbejdes med, være rygcrawl. I denne stilart er der ingen indøvning af vejrtrækning, da der er konstant frie luftveje, eleverne skal kunne flydes på ryggen og arm- og bentag er en kontinuerlige bevægelser. Derefter, eller samtidig med, arbejdes med stilarten crawl. Bentaget er det samme som i rygcrawl, armtaget er også en roterende bevægelse som i rygcrawl, men der skal arbejdes en del med vejrtrækningen, hvor udblæsningen foregår med ansigtet vendt mod bunden, og indåndingen foregår ved en sidedrejning af hovedet i en hensigtsmæssig rytme. Stilarten brystsvømning påbegyndes ca. halvt inde i sæsonen. Der stiftes bekendtskab med stilarten butterfly, men det forventes ikke at være en stilart, der skal kunne anvendes til selvredning, idet den er fysisk krævende.

At lære eleverne metoder til at sikre sig selv i land

Uanset om man er øvet svømmer eller mindre øvet svømmer kommer alle elever til at lære, hvordan de redder sig selv op på en flydende genstand. Derudover arbejdes der med langdistancesvømning, hvor hver svømmer får afprøvet egen udholdenhed, og dermed får et indblik i, hvad det vil sige at svømme lange distancer. Der arbejdes med spring fra kant, skammel eller vippe, da eleverne skal turde hoppe i vandet fra fx badebro, ræling, højere kant eller klippe, hvis det skulle blive nødvendigt. At komme fra vand til land foregår via kanten og ikke via stigerne, da eleverne skal lære at kunne krybe/hæve sig op af en kant, hvis et barn skulle være uheldig at falde i vandet fx i en havn, da der ikke kan forventes at være stiger i nærheden.

At lære eleverne bjærgning, samt kendskab til og i nogen grad færdigheder indenfor livredning herunder alarmering

Der arbejdes med bjærgning, redning af træt svømmer vha. et redskab, kendskab til de fem vigtigste baderåd og kendskab til alarmering både i den lokale svømmehal og generelt. Derudover lærer eleverne at hente en person (dukke) fra bunden ved en dybde på 1,40 m, og der trænes i dyk på 4 m. Der læres optagning af en person fra bassinet med hjælp fra kammerater, derudover lærer eleverne at lægge bevidstløs i stabilt sideleje.

Uddybning af undervisningens opbygning

Svømmelærerne præsenterer sig selv ved sæsonstart, og der bruges tid på at fortælle, hvilke regler der skal overholdes i hallen. Ved denne samling præsenteres nye elever for svømmelærerne, og eleverne bydes velkommen. Hver undervisning begyndes med en samling, hvor eleverne får korte præcise nødvendige informationer, samt orientering om dagens program.

Svømmeundervisningen er bygget op efter samme mål, undervisningen er styret af den enkelte svømmelærer, som har metodefrihed. Derfor bytter de to lærere hold hvert kvartal, dels for at eleverne kan få glæde af lærernes forskelligheder, og dels fordi lærernes forskellige tilgange til undervisningen har en gavnlig effekt på elevernes kunnen.

Hver lektion afsluttes med ”Vippetid”. Her åbnes vipperne for alle. Der må leges med de redskaber, som er blevet brugt i undervisningen, og der må hentes plader i forskellige størrelser. Dykkerringene stilles frem, og svømmefødderne må hentes. Det er også i det tidsrum, hvor eleverne på egen hånd afprøver det lærte og i fred og ro eller i samarbejde med hinanden har tid til fordybelse og til at udforske selvvalgte øvelser. De øvrige legeredskaber må ikke hentes. Argumentet overfor eleverne er, at det vil tage for lang tid af undervisningen at bringe dem på plads. Derudover er der også noget særligt at glæde sig til, når vi afholder ”Store Legedag”. Set ud fra et undervisningsmæssigt perspektiv er der heller ikke den store læring i f.eks. at sidde i en gummibåd. I ”Vippetid” har man muligheden for at finde sammen med klassekammerater, som ikke er på ens eget hold.

Fire gange om året er der ”Store Legedag”; sidste gang inden efterårsferien, sidste gang inden juleferien, sidste gang inden påskeferien og den sidste gang inden sommerferien. På ”Store Legedag” må alle legeredskaber bæres ud i vandet.

Et antal gange om året udskiftes hele eller dele af den almindelige undervisning med andre vandaktiviteter, og holdene arbejder sammen i aktiviteter som ”Titanic” (en leg med poster), ”Terningerne bestemmer” (også kendt som ”Russisk roulette”. Kast med store skumterninger. Udfaldet afgør hvilken opgave, der skal udføres), vandpolo eller langdistancesvømning.

Eksempel på opgaveformuleret svømmeprogram 4. kl.

2 x 25 m crawl

2 x 25 m rygcrawl

Frøhop 2 x 12,5 m

Delfinhop 2 x 12,5 m

Distance svømning 6x25 m crawl – eksempler på fokuspunkter;

Isætning

Skulderrotation

Benspark

høje albuer

streamline

Øve startspring fra skammel x4

Holdcap, hver elev svømmer 2 x 25 crawl sprint

Eksempel på opgaveløsende svømmeprogram 4. kl.

Svøm 4 x 25 m – hver bane skal være en ny måde at svømme på

Hvordan kan i svømme 2 x 25 m, hvor I holder en kammerat i hånden, mens I svømmer?

Hvordan kan i svømme 2 x 25 m to og to, hvor den ene af jer, holder fast i den andens fødder

Hvor mange forskellige kolbøtter kan i slå?

Kan i råbe til hinanden under vand

Lege Kongens efterfølger under vand?

Hvor mange måder kan i springe i vandet på?

Svøm 8 x 25 m hvor mange måder kan i svømme på?

 

Klik her og se eksempel på årsplan.