Klubberne i Stevns Ungdomsskole

Stevns Kommune har vi tre ungdomsklubber med aftenåbning.

UC Fritidsgården: Toftegårdsvej 3 Hårlev (lige ved Hotherskolen)

åben; mandag, onsdag & torsdag 18.30 - 21.30

Ellehallen: Ellevej 2 Strøby Egede

Åben; tirsdag, onsdag & torsdag 18.30 - 21.30

Munkegården: Parkvej 1a Store Heddinge (lige overfor Stevnsbadet)

Åben; mandag, tirsdag og torsdag 18.30 - 21.30

Ungdomsklubberne, der er organiseret under Ungstevns som Ungecaféer, er for kommunens unge fra 7. klasse og op til 18 år

Formålet med Ungecaféerne er at tilbyde kommunens unge et supplement til de øvrige fritidstilbud der er for unge - i privat- eller foreningsregi.

I Ungecaféerne hygger man sig, er sammen med venner og andre omkring de traditionelle klubaktiviteter; billard, bordtennis, PS4, boldspil (ude), musik mv., og eller slapper af ved fjernsynet.

Alle caféerne tilbyder aftensmad (til billige penge) minimum én klubaften. Maddagen er altid et tilløbsstykke - med unge i køkkenet og tilfredse kunder ved gryderne. Den fælles om end beskedne madoplevelse gør noget ekstra med stemningen, der stiger et par grader de aftenen.

Det er et mål, at det skal være rart for alle - medarbejdere og unge at komme i caféen. Derfor er tonen blid og tempoet med vilje sat ned i gear. Det er voksne med overskud, der møder en masse unge, der kommer i klubben af mange forskellige grunde.

Ungecaféerne følger skolernes ferieplan. Dvs. 40 åbningsuger - lukket i ferier.

Ungdomsrådet holder deres møder i caféerne. Har du ideer og forslag, er det en rigtig god ide at kontakte medlemmerne af Ungdomsrådet. Man kan etablere forbindelsen ved at kontakte John Brok-Jørgensen på mobil 28 95 30 70 eller på mail: Johbro@stevns.dk