Arrangement:

ESport LoL

Ungstevns eSport - LoL

League of Legends

Elsker du at spille LoL? Så er vores eSport hold noget for dig.
På LOL holdet vil du sideløbende med holdtræningen lære mere om taktik, kommunikation, præcision, koncentration, vedholdenhed. I løbet af sæsonen fokuserer vi også på mental- og fysisk træning.
Alt dette skal øves for at dit hold kan præstere.
eSport træningerne vil blive afholdt med en professionel træner, hvor der er mulighed for at træne op til turneringer.
Du er velkommen lige meget om du er Challenger, eller lvl 30, så længe du bare elsker at spille LoL, ønsker at spille på hold og blive bedre sammen med andre.
Praktisk information
Træning: Onsdage kl. 18.00-21.30 i eSport Center Nord (Ellehallen, Ellevej 2 i Strøby Egede)
Opstart: Onsdag 21. marts
Underviser/træner: Christian Werner Munck, 21 år - Semiprofessionel LoL spiller
Christian har ordet:
Som barn gik jeg på Strøbyskolen hvor jeg blev færdig i 2012. Samme år blev jeg optaget på Køge Handelsskole på linjen IBS(International Business Studies). Jeg dimitterede herfra i år 2015. Efterfølgende har jeg fokuseret alt min energi på eSport.
Jeg har spillet League of Legends (LoL) i snart 8 år - tilbage til Ungdomsskolens LAN-Partys på Strøbyskolen.
Jeg har tidligere spillet for den danske organisation Sørby eSport, hvor vi spillede den nordiske turnering ”Ragnarok”. Vi var den gang én kamp fra at komme i Challenger Series kvalifikationen, som potentielt kan føre til den professionelle liga, EU LCS.
I 2017 spillede jeg i den danske liga for holdet Supernova eSport i 3 måneder. I december 2017 fik jeg tilbud om at komme til Portugal, for sammen med Doxa Gaming at spille de portugisiske finaler.
I de fire dage, vi spillede i Portugal, nåede vi finalerne, hvor vi endte med en andenplads.
Jeg har i januar 2018 skrevet kontrakt med Enclave Gaming, som er en engelsk organisation. Vi skal spille i den engelske liga (ESL UK PREMIERSHIP og UK MASTERS). Jeg er deres Jungler og Shotcaller/ Ingame leader.
Min primære rolle som jungler er at se og skabe de muligheder i spillet, der kan føre holdet til sejr. En anden vigtig opgave som jungler er at sikre, at alle på holdet fastholder et roligt overblik inde og ude fra spillet. Derudover sikre en ordentlig tone, og - at alle på holdet kommunikerer godt sammen.
Jeg er på alle måder dedikeret til League of Legends. Mit mål er at blive professionel eSport udøver, men jeg brænder også for trænerrollen, hvor jeg håber at kunne hjælpe dig og andre med at spille/blive bedre til LoL og lære at fungere på et hold, der består af 5 gamere....., men mere om det, når vi ses til eSport LOL i Ungstevns eSportcenter Ellehallen.


enrollmentText:
Status:Tilmelding
  1. Ugedag:
    Onsdag
  2. Tidspunkt:
    18:00 - 21:30
  3. Kategori:
    N/A
  4. ID:
    H6
  5. Aldersgrænse:
    Ja
  6. Antal pladser ledige:
    12
  7. Pris:
    -
  8. Betaling kræves før indskrivning:
    Nej
Underviser:
Christian Werner Munck
Stilling:
Email:
Mobil:
Adresse:

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.