NYHEDER

Nye aktiviteter i ungdomsskolen...

LAN party
Ungdomsskolens næste LAN party finder sted i weekenden
fredag d. 27. januar kl. 21 - søndag d.29. januar kl. 12.
Nye deltagere kan tilmelde sig på denne hjemmeside.
 
Fisketur
Lystfiskerholdet drager på lokal fisketur forskellige steder på Tryggevælde å
lørdag d. 28. januar kl. 8 - 16.
Nye deltagere kan tilmelde sig på denne hjemmeside.
 
Idrætsnat reprise
Det er tid til at følge op på det flotte idrætsnat arrangement i Boestofte.
Næste idrætsnat arrangement finder sted i Hårle hallen
fredag d. 10. februar kl. 22 - lørdag d. 11. februar kl. 07.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på denne hjemmeside.
 
Skilejrskole
Årets skilejrskole finder sted i uge 8. Turen går til Saalbach/Hinterglemm i Østrig.
Der er træning for tilmeldte elever hver onsdag kl. 19 - 21 i gl. gymnastiksal på Strøbyskolen.


Godt nytår...

Så starter ungdomsskolen op igen fra onsdag den 4 . januar.

Vi håber at alle har haft en god og velfortjent juleferie, hvor der er samlet masser af kræfter.

Husk at melde dig til idrætsnat reprise den 10. februar i Hårlev hallen. Tilmelding her på hjemmesiden.

 

Endnu engang godt nytår til alle.

Mvh Ungdomsskolen

Idrætsnat i ungdomsskolen...

Fredag den 16. december afholdt ungdomsskolen jule-idrætsnat i Boestoftehallen. Omkring 30 unge mennesker var mødt frem til en nat fyldt med energi, sjov og konkurrencer i alle mulige og umulige idrætsdiscipliner. Der blev fra start gået til stålet i en positiv og humoristisk atmosfære. Selvom der var et gennemgående konkurrence-element indbygget, gik det på ingen måde ud over den fantastiske stemning, der prægede hele natten. Programmet var sammensat af 2 af ungdomsskolens unge energiske medarbejdere Magnus Erdmann og Mikkel Lundemann.  De havde kreeret et afvekslende program med et væld af fantasifulde indslag. Alt sammen krydret med moderne dunkende rytmer der gav stemningen et yderligere pift opad. Hen ad morgenstunden var det tid til at kåre de deltagere der havde klaret sig bedst samlet i alle konkurrencerne. Hos drengene gik denne fornemme hæder til Nicolai Sauerberg, medens Nicoline Danry tegnede sig for pigernes hæder. Mathias Baun blev i samme åndedrag kåret som nattens fighter.

Nattens aktiviteter blev afsluttet med fælles morgenmad. Herefter gik det hjem til den ventende seng og et par timers velfortjent søvn oven på alle anstrengelserne. Selvom det var en flok godt og grundigt trætte unge mennesker der takkede af, var der stor enighed om at det havde været en dejlig oplevelse at deltage i arrangementet. Ungdomsskolen sigter på at lave et lignende arrangement i løbet af foråret, og dermed give vore unge en mulighed for endnu en stor oplevelse med masser af energi og bevægelse.


Gigantfesten var en gigantisk succes...

Se pressemeddelelsen her og billederne her


Modeshowet var en kæmpe succes...

Se pressemeddelelsen her og se billederne under Galleri

 


Ungdomsskolen på cross-tur...

I weekenden 7.-9. oktober har ungdomsskolens crosshold været på crosstur til det fremragende motoranlæg Hoope park i det nordlige Tyskland.
Holdet drog afsted fredag eftermiddag og ankom til Hoope park sidst på aftenen. Her indlogerede man sig under primitive forhold på det tilhørende camping-areal. Forberedelserne til weekendens kørsel blev indledt. Herefter blev soveposerne indtaget, således at man kunne være friske og kampklare til weekendens kørsel.
Det viste sig hurtigt at forholdene på stedet var helt ideelle. På trods af et voldsomt regnvejr hele lørdagen blev der gået til stålet og kørt igennem til den store guldmedalje. De hårde halse fra crossholdet lader sig ikke gå på, selv om himmel og jord står i eet. Belønningen kom for alvor om søndagen, hvor menuen stod på solskin hele dagen. Forholdene var fantastiske i alle ender og kanter i det gode vejr. Der blev kørt i en sådan grad, at der ikke var et vådt øje tørt. Det var temmelig svært for holdet at løsrive sig fra dette cross-paradis, så man strakte kørslen til det yderste.
Sidst på dagen sluttede løjerne og man fik pakket grejet sammen og drog hjemad. Det blev temmelig sent inden en flok trætte, men meget glade unge mennesker landede på materielgården i Hårlev. På trods af træthed var der ingen mukken i forhold til at få tømt traileren og få bugseret materiellet på plads. Alle hjalp til, således at dette hurtigt blev klaret. Turen var så stor en succes, at der allerede nu mumles i krogene om at lave en uges sommertur til dette cross-paradis. Ungdomsskolen er gået i gang med at undersøge mulighederne.

Log-in
Brugernavn
Adgangskode

Nyheder

Læs Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet 2011-2014 

...
Specielt vedr. knallertkørekort
Den 19. januar 2013 træder den nye knallertlov i kraft. Dette gør at man fra den dato kun skal være 15 år for at erhverve et knallertkørekort. Selv om der er lang tid til, vil det medføre et kolossalt pres på dette hold. Derfor: meld dig allerede nu, selv om du kun er 14 år. På den måde kan vi lave en langsigtet planlægning, således at vi undgår de værste problemer i denne forbindelse.

...
Forsikring ved aktiviteter - når de unge deltager i aktiviteter såsom cross, og forskellige former for sejlads, skal familien selv tegne ansvarsforsikring for den/de unge, læse mere her

...
Læs opdaterede Styrelsesvedtægt for ungdomsskolen fra den 22. april 2010 

...
Læs virksomhedsplan for Stevns ungdomsskole og Skolen i Egestræde

...
Det er stadig vigtigt at I opdaterer jeres mobilnumre og e-mail, så vi kan komme i kontakt med jer - Du gør det lige oven over, efter at du har logget dig ind  ↑↑↑